
Børnesko behøver ikke være en videnskab, men for mange kan lige netop det, at finde de helt rigtige børnesko til deres børn være en svær ting. Men ikke desto mindre er det ret vigtigt hvilket fodtøj du giver din lille guldklump på fødderne. Det er netop de påvirkninger som de små fødder bliver udsat for mens de vokser, som er med til at sikre at dit barn som voksen får sunde fødder. Derfor er det altid vigtig at fodtøjet er tilpasset dit barns alder. Uegnet fodtøj kan i værste fald give misdannede fødder.
Det er også altid en god idé at have flere sko at skifte imellem, så skoene kan nå at ånde imellem at de bliver brugt. Dette er også med til at undgå dårlig lugt, fodsvamp og lign. Som minimum er det godt altid at have to par børnesko.
I takt med at fødderne vokser skifter behovet også. Hvis guldklumpen stadigvæk kravler eller lige er begyndt at gå, vil begyndersko give de helt optimale betingelser for den lille fod. Begyndersko skal være bløde og bøjelige og behagelige for den lille. Efterhånden som guldklumpen er blevet en garvet gågænger (1-3 års alderen) skal børneskoene være knap så bøjelige, men mere konsistente så fødderne holdes i den rigtige stilling. I 3-6 års alderen hvor den lille rigtigt tumler omkring er det nu også vigtigt at sålen bliver ekstra kraftig så den kan afbøde stød når der tumles og hoppes rundt.
Sidst men ikke mindst er det også vigtigt at kvaliteten er god og pasformen rigtig. Sålen skal være slidstærk og der skal være god plads til fødderne.
Hos sundbaby bestræber vi os på altid at have et stort udvalg i fodtøj til de små. Altid i den bedste kvalitet og med den rigtige pasform.

